
Kitesurfing Rejse med Yoga på Kap Verde
Hvornår: 18/3-24/3 2024
I samarbejde med Spies Rejser
Rejsen inkluderer: fly, transport, hotel, morgenmad, yoga, kitesurfing coaching mm
Afrejse fra: København og Billund
TILDMELD DIG REJSEN HER
Rejs med Emely og Ender på yogarejse med kitesurfing til solsikre og vindfyldte Kap Verde. Emely er danmarksmester i kitesurfing, og hun vil på rejsen dele ud af sin store erfaring med tips og tricks.
-
Morgenyoga
-
Kitesurfing progression og socialt samvær i gruppen
-
Bo direkte på stranden og tæt på centrum
Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne. På kitedelen anbefaler vi, at man kan klare sig selvstændigt på vandet, men hvis man ønsker undervisning, skal dette bestilles på forhånd igennem den lokale kiteskole.
Der er begrænsede pladser på denne rejse, og vi anbefaler derfor hurtig tilmelding.

Program
Vi starter hver morgen med yoga ved havet, efterfulgt af en stor morgenmadsbuffet. Herefter går kursen mod stranden, hvor vi kitesurfer sammen. Om aftenen kan man vælge at deltage i fællesspisning og eventuelt nyde en solnedgangsøl med resten af gruppen.
Når vi ikke laver yoga eller kitesurfer, er der gode muligheder for at læse en god bog ved poolen eller tage de få skridt ned til stranden for at spille en volleyballkamp med os andre eller blot nyde sandet mellem tæerne.
Du vil få en uforglemmelig uge, hvor hvert hjørne af din krop bliver strakt ud og styrket – glæd dig til at mærke vinden i håret og få saltsprøjt på huden under varme himmelstrøg.
Sal er en yderst charmerende ø, hvor der er rig mulighed for at opleve afrikansk kultur.
Ønsker du at spise aftensmad sammen med gruppen, anbefaler vi at bestille hotellets All Inclusive, hvor vi har vores eget bord hver aften. Hotellet har forskellige a la carte restauranter, som vi besøger i løbet af ugen.
Dine instruktører

Emely Freja
Emely Freja har siden 2010 udlevet sin drøm rundt omkring i verden, hvor hun har kitesurfet og undervist i yoga. Emely er 2 x danmarksmester i kitesurfing og har taget flere instruktøruddannelser i kitesurfing, og hun er også uddannet 200RYT igennem Yoga Alliance. Hendes store rejseerfaring og passion for både vandsport og yoga giver hende en yderst professionel tilgang til undervisningen. Læs mere om Emely HER
Ender Madan
Ender er kitecoach og rejseleder på rejsen og glæder sig til at dele tips og tricks med dig på stranden!
Ender er vokset op på vandet, da han fra en tidlig alder har arbejdet på forskellige både i sin hjemby i Tyrkiet.
Han har siden 2017 undervist på fuldtid i kitesurfing og er med andre ord en rigtig "waterman".
Ender har læst en bachelor i idræt og har en baggrund som professionel basketballspiller i Tyrkiet.
Ender er selv garvet kitesurfer, og hans professionelle og rolige tilgang til at undervise har været yderst værdsat af hans elever igennem årene.


Her skal du bo
Oasis Salinas Sea ligger ud til en fin strand ikke langt fra Santa Maria centrum. Hotellet tilbyder komfortable værelser og har et dejligt poolområde samt motionsrum, spaafdeling og flere forskellige restauranter.
Læs mere om hotellet
Praktisk info
Prisen er 10.695,- pr. person
I prisen indgår:
-
Flyrejse med Sunclass Airlines t/r
-
Mad ombord på flyet
-
20 kg bagage på flyet
-
Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
-
Delt dobbeltværelse
-
Morgenmad
-
75 min. yoga i 5 dage
-
Tips og tricks til kitesurfing
-
Fælles transport en gang om dagen til/fra kitestranden
-
Kitespotguide
-
Klimakompensation
Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.
Valgfrie tilkøb
-
Tillæg for at bo alene i værelset: fra 2.100,-.
Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn. -
Tillæg for All Inclusive: 1.820,-
-
Boardbag på flyet: 1.200,-
Leje af Kiteudstyr
Vi anbefaler, at du tager dit eget udstyr med, men det kan også lejes lokalt her.


Vær opmærksom på
- Der er maks. 20 pladser på denne rejse – hurtig tilmelding anbefales.
- Egen yogamåtte skal medbringes.
- Er du nybegynder på kiten, skal du bestille et begynderkursus på den lokale kiteskole.
- Undervisningen foregår på dansk og engelsk.
Skatter og afgifter: Kap Verde opkræver en turistskat, som skal betales på stedet. Beløbet er ca. 2 euro pr. person/nat og skal betales af alle fra 16 år og opefter. Skatten betales direkte til hotellet og indgår ikke i rejsens pris.
Visum
Der kræves ikke visum for nordiske statsborgere. Ved indrejsen til Kap Verde opkræves derimod en "Airport Security Tax", som indgår i rejsens pris for nordiske statsborgere. For at det indgår i rejsens pris kræver det, at du oplyser dine pasoplysninger på "Min Side" på spies.dk senest 10 dage før afrejsen. Er oplysningerne ikke registreret i rette tid eller korrekt udfyldte, skal "Airport Security Tax" på 31 euro betales kontant i lufthavnen ved ankomsten. Ved bestilling mindre end 10 dage før afrejse kan ansøgning registreres og betales på www.ease.gov.cv. Pas: Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter ankomsten til Kap Verde. Ikke-nordiske statsborgere bedes kontakte Kap Verdes konsulat i Sverige for at høre, hvad der gælder for dem. Konsulatet kan kontaktes på www.kapverdeskonsulatstockholm.webnode.se.
Om fly rejsen
Afrejse fra København kl. 08.40, ankomst til Kap Verde kl. 13.40
Hjemrejse fra Kap Verde kl. 15.30, via Billund, København kl. 01.30
Afrejse fra Billund kl. 07.00, via København, ankomst til Kap Verde kl. 13.40
Hjemrejse fra Kap Verde kl. 15.30, ankomst i **Billund **kl. 23.50
På enten ud- eller hjemrejsen er der en såkaldt teknisk mellemlanding, hvor man ikke skal ud af flyet.
Vi tager forbehold for flytidsændringer.

Spørgsmål & Yderligere information
Tilmeldingen sker igennem Spies Rejsers hjemmeside.
TILMELD DIG REJSEN HER
Du er mere end velkommen til at kontakte os hvis du har nogle spørgsmål til vores kitesurfing & yoga camp!
Kontakt os på e-mail emelyfreja1@hotmail.com eller på WhatsApp +45 30 11 81 92.

Det syntes vores tidligere gæster
Jens, Tyrkiet 2022
Hej Emely. Tak for en god uge. Det var virkelig en god tur du havde arrangeret. Hatten af for det. Altid en fornøjede at se dig på vandet og få gode råd til videre udvikling. Kh Jens
Katrine, Tyrkiet 2022
Jeg har været på Ender og Emely' kitecamp i Tyrkiet og det kan varmt anbefales. De er nogle skønne og imødekommende mennesker som brænder for kite og yoga, og de formår virkelig at videreformidle deres passion. Tyrkiet er en skøn kite destination - fedt spot, nice vejr, gode surf vibes - hvad ellers kan man ønske sig;) Tag med på en af deres ture - det er det hele værd!
Kristine, Kap Verde & Tyrkiet 2022
Jeg har været med på flere af Emely’s kite ture til både Kap Verde og Akyaka, og kan varmt anbefale det - uanset niveau! Min første tur var Kap Verde, som måske ikke er et oplagt begynder sted, men det er muligt at tilkøbe instruktør, så alt kan lade sig gøre, og jeg havde nogle gode, men dog lidt udfordrende timer på vandet. Men fedt at have prøvet kræfter med moder natur under andre forhold end man er vant til, og stranden og vandet er fantastisk! Akyaka er helt perfekt hvis man stadig er ny, og generelt er Emely og Ender enormt gode til at hjælpe og coache hvis man gerne vil udvikle sig. Det er naturligvis ikke lige med 1 til 1 kite undervisning, men jeg lærte rigtig meget af at være afsted med dem. Derudover er min oplevelse at der også er et godt socialt fællesskab hvor folk er enormt hjælpsomme og hellere end gerne deler ud af erfaringer og gode råd, så man føler sig i trygge hænder uanset om man rejser med nogen man kender eller alene. Jeg har prøvet begge, og har ikke fortrudt. Man skal i hvert fald ikke være bekymret for at tage afsted alene. Emely er utrolig sød, imødekommende og indkluderende, og rigtig god til at skabe fællesskab og sammenhold i gruppen, blandt andet med restaurant besøg og aktiviteter, så det er nemt “bare at hoppe med” hvis man rejser alene. Det hele er frivilligt, og der er også plads til man bare kan slappe af eller gå på opdagelse på egen hånd. Jeg har primært været med for at kite, men nyder kombinationen med yoga, og som mange andre skriver er Emely en rigtig god instruktør, og også her er der heldigvis plads til alle niveauer - og det kan være ret dejligt med lidt yoga til en træt kite krop.
Har været på tre kite ture, og kunne sagtens finde på at rejse med igen 🏄🏽♀️🤙🏽