
Yogarejse til Lesbos
Yogarejse til Lesbos med Emely Freja Petersen
Rejsen er i samarbejde med Spies Rejser
Hvornår: 4/6 - 11/6 2023
Pris: 6.695,- pr. person
Inkl. fly, hotel, yoga mm
Tag på yogaferie med Emely Freja Petersen til dejlige Lesbos - en autentisk græsk perle.
-
10 timers yoga
-
Erfaren yogainstruktør
-
Roligt beliggende hotel
Program


På denne rejse foregår yogaundervisningen på hotellets overdækkede terrasse med udsigt over havet. I løbet af ugen dyrker vi yoga 10 gange a 1,5 times varighed; vi starter dagen sammen på yogamåtten og mødes igen sen eftermiddag. På hele rejsen vil du blive guidet igennem yogaundervisningen, som tager udgangspunkt i hatha yoga, men vi stifter også bekendtskab med andre grene såsom vinyasa og yin. Vi starter hver time med meditation og afslutter undervisningen med en guidet savasana. På rejsen bliver det muligt at skabe fordybelse og nærvær igennem såvel yogaen som i de smukke omgivelser.
Emely har mange års undervisningserfaring, og yogaen tilpasses og henvender sig til alle niveauer. Det er muligt at deltage uanset alder, køn samt fysiske og psykiske udfordringer. I sin undervisning lægger Emely vægt på, at man skal føle sig godt tilpas og lære at lytte til, hvad ens krop hvisker til en.
I dagtimerne kan du finde en plads i solen eller skyggen på hotellets poolområde eller gå ned på stranden og nyde en svømmetur i det klare vand. Hotellet ligger i området Eftalou, som er mest kendt for sine varme kilder, der absolut er et besøg værd. Vandet kommer direkte fra bjergene og samles i bassiner, hvor man så kan bade i det cirka 45 grader varme svovlholdige vand. Det er en sund oplevelse for både krop og sjæl, og mange grækere besøger selv kilderne dagligt. Måske er det derfor, atmosfæren i Eftalou er så afslappet og fredelig, uanset om du er på stranden eller får maden serveret på en af de lokale tavernaer. Hotellet ligger ikke langt fra Molivos, som er en hyggelig lille by med charmerende brostensbelagte stræder og små butikker, barer og tavernaer.
Der er rig lejlighed til at være social i løbet af ugen. Dem, der har lyst, spiser sammen morgen og aften, enten på hotellets restaurant eller i Molivos, som ligger cirka 3 km fra hotellet. Har du mere lyst til at have tid for dig selv, er der også gode muligheder for det. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det.
Din Instruktør
Emely Freja har i 2015 fuldført Yoga Alliances internationale yogalæreruddannelse på 200 timer og opnåede derved titlen 200RYT. Siden 2014 har hun rejst verden rundt for at opleve nye kulturer, smuk natur samt finde ny og anderledes inspiration til sin yogalivsstil. Hun underviser ugentlige hold både i Danmark og i udlandet. Med en tidligere brækket ryg og ødelagt korsbånd kender hun til både de fysiske og mentale forhindringer, som krop og sind kan have, og hun bestræber sig på, at hver stilling skal gøres individuel og tilpasses til netop den krop, den skal udføres i. Læs mere om Emely her.


Her skal du bo
Belvedere
Belvedere kat. 3 er et hyggeligt hotel, der ligger tæt på havet i Eftalou, omkring tre kilometer fra Molivos, som er en charmerende lille by med små butikker, barer og tavernaer.
Tilmelding
Tilmeldings link
Ved spørgsmål og yderligere information
Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk

Om flyrejsen
Vi flyver direkte til Lesbos fra København
Fra København:
Afrejse fra København 4/6 kl. 07.00, ankomst på Lesbos kl. 11.15
Hjemrejse fra Lesbos 11/6 kl. 12.15, ankomst i København kl. 14.30



Praktisk information om rejsen
Hvad indgår i rejsen?
Prisen er 6.695,- pr. person
-
Fly med Sunclass Airlines t/r
-
Mad ombord på flyet
-
20 kg bagage inkl. 6 kg håndbagage
-
Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
-
Delt dobbeltværelse
-
Min. 10 x yoga
Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse
Valgfrie tillæg
Prisen for at bo alene er fra 8.200,-
Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn.
Vær opmærksom på
-
Husk at medbringe en yogamåtte
-
Skatter og afgifter: De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in.
Det syntes vores tidligere yoga gæster

Lisbet, Kreta 2022
UDEN yoga erfaring drog jeg afsted til Kreta med min yoga-veninde april 2022🥰 Havde kun tilmeldt mig fordi der var andre sports aktiviteter jeg kunne deltage i.
Emely fik dog hurtigt gjort min tvivl til skamme…… Med en fantastisk personlig udstråling, empati, dygtighed, super forberedt og altid med alternativer så alle kunne deltage - ja, så deltog jeg med stor glæde i alle sektioner Det var min første yoga ferie, men så absolut ikke den sidste, og håber rigtig meget at få fornøjelsen af Emely igen ️ 🙏🏻🙏🏻 De aller varmeste anbefalinger herfra ️
Namesté Lisbet

Susanne, Kreta 2022
Er lige kommet hjem efter en fantastisk uge på Kreta. Yoga med Emely som instruktør Skønt og intensivt med så megen yoga på en uge.. Jeg har nydt hver en time, og det har givet mig et anderledes, og meget mere dybdegående kendskab til hvad yoga kan - lige for mig, og mine behov. Emely er yderst kompetent som instruktør, og et vidunderligt menneske. Hendes store passion for yoga smitter i den grad Jeg er SÅ klar på endnu en tur! Stor anbefaling herfra!!

Nadia, Kreta 2022
Emely er en fantastisk yoga-underviser, som tilgodeser forskelligheder og behov. Hun er meget dedikeret og ambitiøs omkring sit arbejde, og gør en dyd ud af at koble teori og praksis sammen, på en balanceret og meningsfuld måde. Hun vægter sindets forbindelse til kroppen højt, og understreger vigtigheden i at mærke efter, og blive på “egen halvdel” fremfor at sammenligne og konkurrere med andre. Den del har især betydet meget for mig.
Derudover er hun en fantastisk omsorgsfuld og humoristisk person, som man ikke kan undgå at holde af
Nameste🙏️