
Stand Up Paddle & Yoga Rejs
Med Emely Freja & Spies Rejser
Hvornår: 9/7 - 16/7 2024
Rejsen er inkl. direkte fly, transport, fly, hotel, yoga, sup, mulighed for at deltage i fællesspisning samt ture i gruppen
Afrejse fra: København, Billund, Aalborg og Odense
Tag med på yogaferie til skønne Mallorca. Sammen med din yogalærer Emely Freja Petersen kan du se frem til en dejlig uge på SUP-boardet i solopgangen - det er en helt særlig oplevelse at padle rundt så tidligt, når havet er roligt og krystalklart.
Om eftermiddagen laver vi yoga i skyggen og slapper af ved poolen. Om aftenen kan du i selskab med Emely og resten af gruppen nyde det gode spanske køkken på hotellets dejlige restaurant. Dette er en skøn rejse for dig, der gerne vil være aktiv om dagen og nyde fælleskabet i gruppen om aftenen.
Alle niveauer af yoga- og SUP-udøvere er velkomne, også selv om du aldrig har prøvet det før. Du vil blive guidet igennem det hele; det er dog en forudsætning, at du kan svømme. Der er maks. 15 pladser på denne rejse, og vi anbefaler derfor hurtig reservation.
Program
På denne rejse foregår yogaundervisningen med Emely Freja i hotellets have eller på SUP-boardet. I løbet af ugen dyrker vi yoga på græsset i skyggen. På hele rejsen bliver du guidet igennem yogaundervisningen, som tager udgangspunkt i hatha yoga, men vi stifter også bekendtskab med andre grene såsom vinyasa og yin. Vi starter hver time med meditation og afslutter undervisningen med en guidet savasana. På rejsen bliver det muligt at skabe fordybelse og nærvær igennem såvel yogaen som de smukke omgivelser.
¨
Emely har mange års undervisningserfaring, og yogaen tilpasses og henvender sig til alle niveauer. Det er muligt at deltage uanset alder, køn samt fysiske og psykiske udfordringer. I sin undervisning lægger Emely vægt på, at man skal føle sig godt tilpas og lære at lytte til, hvad ens krop hvisker til en.
Der er rig lejlighed til at være social i løbet af ugen. Dem, der har lyst, spiser sammen morgen og aften, enten på hotellets restaurant eller i Canico. Har du mere lyst til at have tid for dig selv, er der også gode muligheder for det. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det.
Dagprogram
Mandag - ankomst
Check-in på hotellet og velkomstmøde med Emely Freja.
Tirsdag
Kl. 7.30 - 9: Velkomst og yoga.
Om eftermiddagen tager vi ned til SUP-stedet, hvor Emely giver en intro på land.
Kl. 19: Mulighed for fællesspisning med gruppen på hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Onsdag
Vi starter morgenen med intro til SUP, hvor vi padler lidt rundt og bliver fortrolig med SUP-boardet. Vi tager en lille tur langs kysten, hvor Emely løbende underviser på turen.
Kl. 16.30: Vi mødes til yoga på græsset.
Kl. 19: Mulighed for fællesspisning med gruppen på hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Torsdag
Vi sover længe ...
Om eftermiddagen går vi (1,5 km) ind til Alcudias gamle bydel, som er den oprindelige provinshovedstad, omgivet af en bymur med aner tilbage til 1362. En charmerende lille by med smalle gader kantet af små butikker med tøj, kunsthåndværk og lokale delikatesser. Der er også mange hyggelige restauranter ved byens torv.
Kl. 19: Mulighed for fællesspisning med gruppen på hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Fredag
SUP-yoga fra morgenstunden; vi prøver kræfter med yoga på SUP-boardet.
Eftermiddagen er på egen hånd. Du kan f.eks. besøge hovedstaden Palma, som har Mallorcas største udvalg af kultur, shoppingmuligheder og gode restauranter. Her mødes gammelt og nyt i en farverig blanding af snoede middelaldergader med kunsthåndværkere, caféer, tapasbarer og trendy internationale restauranter.
Kl. 19: Mulighed for fællesspisning med gruppen på hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Lørdag
Kl. 7: Sunrise SUP-tur langs kysten.
Kl. 16.30: Vi mødes til yoga på græsset.
Kl. 19: Mulighed for fællesspisning med gruppen på hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Søndag
SUP-yoga fra morgenstunden.
Kl. 16.30: Vi mødes til yoga på græsset.
Kl. 19: Mulighed for fællesspisning med gruppen på hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Mandag - hjemrejse
To dage før hjemrejsen modtager du en SMS fra Spies med tidspunktet for afhentning fra hotellet.
Rejser man sent hjem fra Mallorca, kan man f.eks. leje en cykel på hotellet og køre en tur i de smukke omgivelser eller til Puerto de Pollensa, som er et besøg værd.
På hotellet kan du - ud over ovenstående program - gratis deltage i SATS-holdtræning som core, crosstræning og vandgymnastik.
Alt i programmet er frivilligt, og du deltager selvfølgelig kun i det, du har lyst til - det er din ferie.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.



Din instruktør

Emely Freja
Emely Freja er uddannet Stand Up Paddle-instruktør gennem Dansk Sejlunion og har undervist i både Danmark og udlandet. Hun har arbejdet otte sæsoner som kystlivredder og har stort kendskab til vejr- og vandforhold og har også meget erfaring med førstehjælp i vand. Emely er desuden 2 x danmarksmester i kitesurfing. Hun fuldførte i 2015 Yoga Alliances internationale yogalæreruddannelse på 200 timer og opnåede derved titlen 200RYT. Siden 2014 har hun rejst verden rundt for at opleve nye kulturer, smuk natur samt finde ny og anderledes inspiration til sin yogalivsstil.
Læs mere om Emely her.
Her skal du bo
Sunprime Pollensa Bay ligger få skridt fra stranden i et roligt boligområde i starten af den smukke Pollensabugt på Mallorcas nordøstkyst med fantastisk udsigt over havet. Alcudias charmerende gamle bydel ligger cirka 15 minutters gang fra hotellet og byder på smalle gader og et hyggeligt torv med restauranter og små butikker samt et lokalt marked.
Læs mere om hotellet

Praktisk information om rejsen
Hvad indgår i rejsen?
Prisen er 14.699,- pr. person
-
Fly med Sunclass Airlines t/r
-
Mad ombord på flyet
-
20 kg bagage inkl. 6 kg håndbagage
-
Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
-
Delt dobbeltværelse
-
Yoga i følge programmet
-
2 x SUP Yoga
-
2 x SUP tour inkl. undervisning
-
Alt SUP udstyr
-
Lån af yogamåtte på hotellet
Prisen er pr. person ved to personer i delt lejlighed.
Valgfrie tillæg
Bo alene fra kr. 16.183,-
Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn. I deler et dobbeltværelse. Bemærk værelserne er små.
-
Morgenmad kr. 570,-
-
Halvpension (morgenmad og aftensmad fra buffet inkl. 1 glas vin/sodavand til maden) kr. 1.430,-
-
All Inclusive kr. 2.750,-
De nærmeste restauranter ligger i den gamle by, 1,5 km fra hotellet. Så vi anbefaler man spiser på hotellet. Man kan med fordel tilkøbe måltidspakke, ønsker du ikke det, er det selvfølgelig muligt at bestile a la carte de enkelte dage.
Vær opmærksom på
-
Det kræves at man svømme for at deltage
-
Emely Freja underviser på dansk, og den lokale SUP guide underviser på engelsk


Om flyrejsen
Vi flyver direkte til Mallorca fra København, Billund, Aalborg og Odense
Fra København:
Afrejse fra København 9/7 kl. 07.20, ankomst på Mallorca kl. 10.10
Hjemrejse fra Mallorca 16/7 kl. 20.25, ankomst i København kl. 23.25
Fra Billund:
Afrejse fra Billund 9/7 kl. 07.00, ankomst på Mallorca kl. 09.55
Hjemrejse fra Mallorca 16/7 kl. 20.20, ankomst i Billund kl. 23.15
Fra Aalborg:
Afrejse fra Aalborg 9/7 kl. 16.00, ankomst på Mallorca kl. 19.00
Hjemrejse fra Mallorca 16/7 kl. 11.25, ankomst i Aalborg kl. 14.35
Fra Odense:
Afrejse fra Odense 9/7 kl. 16.00, ankomst på Mallorca kl. 19.00
Hjemrejse fra Mallorca 16/7 kl. 11.15, ankomst i Odense kl. 14.00
Nb! Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de gældende tider i Appén eller på Min side.

Spørgsmål & Yderligere information
Du er mere end velkommen til at kontakte os hvis du har nogle spørgsmål til vores yogarejser!
Kontakt os på e-mail emelyfreja1@hotmail.com eller på WhatsApp +45 30 11 81 92.
Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 (hverdage 10-12)
sport@spies.dk

Det syntes vores tidligere gæster
Mette, Rhodos 202
Det var på en usikker beslutning, at jeg tilmeldte mig turen i januar, men endte med at være den mest fantastisk, sjove, zen, udfordrende og afslappende tur med de bedste mennesker ført af en skøn, rolig og tålmodig yogalære, Emly
Tak for guides, hygge og sjov - jeg anbefaler også helt klart både dig og yoga som det bedste for sindet..
Namaste
Sara, Lesbos 2023
Jeg har haft æren af at være på Emelys yoga-rejse til Lesbos.
Da det var min første yoga-rejse var jeg inden rejsen usikker på, hvorvidt det var noget for mig (der ikke er så trænet i yoga) og min veninde (der er øvet). Den usikkerhed forsvandt hurtigt fordi Emely formåede at møde os alle, på hver vores niveau og måde.
Man kan mærke, at Emely sætter sine yogiers trivsel og udvikling først.
Derudover sætter Emely en god ramme for en afslappet, anerkendende og tryg stemning, i yogi-gruppen, og når man er på yoga-måtten. Hun er en kniv skarp yoga-instruktør, og hun er skøn person.
Jeg kan varmt anbefale sådan en tur til alle, der ønsker en afslappende/afstressende ferie samt sjove, spændende og udviklende dage.
Slå til, inden det går op for Emely, at hun er mere værd, end den pris hun tager.
Mange hilsner
Sara Plambek
Karen, Rhodos 2023
Jeg siger også en Stor Tak til en fantastisk dejlig yoga ferie i Skønne & smukke omgivelser med søde mennesker, gode oplevelser & en fantastisk dygtig yoga lærer