top of page
  • Whatsapp
  • Black Instagram Icon
  • Black Facebook Icon
  • Youtube

Abonnementsvilkår for OceanSoul’s online ydelser​

Abonnementsvilkår for OceanSoul’s online ydelser​

  1. Anvendelse

 

Disse abonnementsvilkår gælder for brugerens abonnement på adgang til OceanSouls online yoga bibliotek.

 

Ved at tegne abonnement via OceanSouls hjemmeside accepterer du disse betingelser.

2. Aftaleindgåelse og kvittering

 

Når du tegner et abonnement, indgår du en aftale med OceanSoul, Rodosvej 7D, 2. th, 2300 København S (”OceanSoul”).

Aftaleindgåelsen finder sted via OceanSouls hjemmeside. For at tilgå et abonnement og derved onlineydelserne skal du således oprette en konto på vores hjemmeside. I forbindelse med tegning af et abonnement er det et krav, at du opgiver en gyldig e-mailadresse til OceanSoul.

 

Efter gennemført køb modtager du en kvittering via e-mail, som du bør gemme. Alle kontrakter og aftaler indgås på dansk og er underlagt dansk ret.

 

Du skal være mindst 18 år for at tegne et abonnement.

 

Ved at tilmelde dig står du inde for, at alle afgivne oplysninger er korrekte, at du er over 18 år samt at du er autoriseret bruger af det anvendte kreditkort.

 

Du vil modtage dine fakturaer via den oplyste e-mailadresse.

​​

3. Produkter og ydelser

 

Det fremgår af OceanSouls hjemmeside samt af din kvittering, hvilke online ydelser du har købt, samt hvad denne ydelse indebærer.

 

Online yogaabonnementet indebærer, at du har fri adgang til videoer i online yoga biblioteket.

 

Et abonnement er fortløbende og fortsætter, indtil det opsiges igennem hjemmesiden. 

 

Tilbudsperioder (herunder særlige rabatter mv.) kan ikke forlænges. Ved udløbet af en tilbudsperiode fortsætter abonnementet til fuld pris som oplyst ved aftaleindgåelsen.

4. Ophavsret

Alt indhold, der indgår i OceanSouls online ydelser, er udelukkende til personligt brug. Indholdet er ophavsretligt beskyttet og må derfor ikke kopieres eller videregives. Enhver gengivelse eller kommerciel udnyttelse af indholdet må kun finde sted med tilladelse fra OceanSoul.  

 

Abonnementet på OceanSouls online ydelser er personligt, og det er ikke tilladt at dele login med en tredjepart.

 

Ved at tegne et abonnement er du også indforstået med, at OceanSoul til en hver tid og uden forudgående varsel er berettiget til at ophæve denne aftale eller afbryde din adgang til OceanSouls online ydelser, såfremt disse betingelser om ophavsret ikke bliver overholdt. Det er på ingen måde tilladt at dele, kopiere eller videresælge adgang til OceanSouls online ydelser til tredjepart.

 

5. Priser og betaling

 

Prisen på abonnementet fremgår på OceanSouls hjemmeside og af din kvittering. Betalingen kan ske med betalingskort igennem det online betalingssystem, OceanSoul til enhver tid anvender.

 

Ved oprettelse af abonnement accepterer du, at den betalingstjeneste, OceanSoul til enhver tid anvender, indsamler og behandler dine betalingsoplysninger.

 

Betalingen for et abonnement sker automatisk forud for hver periode indtil du aktivt opsiger dit abonnement. Hver betalingsperiode udgør 30 dage regnet fra købstidspunktet.

6. Opsigelse

 

Du kan altid opsige dit abonnement ved direkte henvendelse til OceanSoul eller ved at tilgå din konto på OceanSouls hjemmeside.

 

Opsigelse kan ske til udgangen af en betalingsperiode. Hvis du således har købt dit abonnement den 6. i en kalendermåned, kan opsigelse tilsvarende ske til den 6. i en kalendermåned. Har du købt et abonnement som varer længere end en måned, fremgår opsigelsesperioden på den kvittering du modtager. 
Dit abonnement bliver automatisk fornyet, men du kan til hver en tid opsige det. Har du f.eks. købt en måneds abonnement, kan du opsige det når som helst i den periode og ikke blive trukket igen. Det samme gør sig gældende for 6 og 12-måneders abonnementer. Køber du 6 eller 12 mdr. vil dit abonnement automatisk blive fornyet, men du kan opsige abonnementet i hele perioden optil. 

 

Du vil stadig have adgang til online ydelserne i den periode, du har betalt for.

 

Har du vundet et abonnement i en konkurrence, fået en gratis prøveperiode eller andet igennem OceanSoul, skal du også selv aktivt opsige dit abonnement, efter den gratis periode er stoppet; som nærmere oplyst ved aftaleindgåelsen.     


Ved betalingsmisligholdelse er det muligt for OceanSoul at stoppe dit abonnement.  

​​

7. Fortrydelsesret

 

Ved køb af online ydelser har du 14 dages fuld fortrydelsesret, hvis du ikke har brugt online ydelsen. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor abonnementet begynder - dvs. den dag den digitale adgang starter.

 

Hvis du har anvendt vores online ydelser, bortfalder fortrydelsesretten.

 

Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du henvende dig på OceanSouls e-mailadresse.

 

8. Ansvar, afbrydelser mv.

 

OceanSoul bestræber sig på at give sine brugere den bedste oplevelse. Dog er det ikke muligt at garantere, at webstedet aldrig har problemer og fungerer fejlfrit.

OceanSoul kan derfor ikke holdes ansvarlige for eventuelle driftsforstyrrelser, mangler eller perioder, hvor websiden ikke virker eller kan tilgås. Det gælder uanset, om driftsforstyrrelser mv. skyldes forhold hos OceanSoul eller hos dig.

I tilfælde af nedetider, som væsentligt forringer brugen af abonnementet, og som OceanSoul bærer ansvaret for, vurderes en eventuel godtgørelse individuelt.

Alt yoga foregår på eget ansvar. Vi anbefaler dig at få et sundhedstjek hos din læge inden start for at være sikker på, at du både fysisk og mentalt er egnet til at dyrke yoga. OceanSoul kan ikke drages til ansvar for abonnentens helbred, skader, skavanker mm. i forbindelse med eller som følge af deltagelse i yoga sessioner. Al deltagelse foregår på eget ansvar.    

9. Behandling af persondata

Oplysninger, du afgiver, når du tegner et abonnement hos OceanSoul eller opretter en brugerkonto, registreres og behandles fortroligt af OceanSoul. Personoplysninger indsamles og behandles i forbindelse med gennemførelse af køb og brug af vores online ydelser.

Se mere om indsamling og behandling af personoplysninger og privatlivspolitik HER.

 

10. Ændring af abonnementsvilkår

OceanSoul har til enhver tid ret til at ændre nærværende abonnementsvilkår.

Ændringer vil blive varslet med mindst én måneds varsel og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det er dit ansvar at holde dine kontaktoplysninger opdaterede (herunder e-mail), således at kommunikation fra OceanSoul altid kan modtages. Vi sender servicemeddelelser ud via e-mail.

Gældende abonnementsvilkår kan altid læses på OceanSouls hjemmeside.

bottom of page