top of page
  • Whatsapp
  • Black Instagram Icon
  • Black Facebook Icon
  • Youtube
wakeboard camp

Wakeboarding Camp med yoga til Hipnotics Tyrkiet
Wake. Vand. Fællesskab.

En uge i Antalya, Tyrkiet — ved Hip-Notics Cable Park, en af Europas bedste og mest populære wakeparker — hvor du lærer, udvikler dig og oplever noget du ikke glemmer.

Rejs med Emely og Berk fra OceanSoul på en unik wakeboarding-oplevelse til Hip-Notics Cable Park i Antalya, Tyrkiet – et af Europas bedste wakeboard-spots med varmt, krystalklart vand.
 

Uanset om du er helt ny eller sulten efter nye tricks, er du velkommen. Med to daglige coaching-sessioner og fri adgang til at stå så meget du vil, udvikler du dig i dit eget tempo – fra første gang op på boardet til kantkontrol, obstacles, kickers og air tricks.

Vores lokale coach Berk har mange års erfaring og kender cable parken ud og ind – fra teknik og sikkerhed til at finde modet til nye tricks. Alle aktiviteter er frivillige, og du bestemmer selv tempoet.

Dagen starter eller slutter med yoga målrettet wakeboardere, så du får mere ud af tiden på vandet, hurtigere restitution og forebygger skader.

Hip-Notics har også fantastiske faciliteter til afslapning og hygge mellem sessionerne, og vi laver små udflugter i området – solnedgang, lokale oplevelser og tyrkisk sommerliv ved Antalya.

Hip-Notics er kendt for sit perfekte setup til progression, varmt vand og en afslappet vibe, hvor både begyndere og øvede hurtigt føler sig hjemme.

Har du spørgsmål? Skriv til os på hello@oceansoul.dk — vi svarer hurtigt.

 ​

wakeboard camp.jpg

Rejs trygt med OceanSoul  - Vi er medlem af Rejsegarantifonden, og siden 2022 har vi skabt professionelle og gennemtænkte rejseoplevelser med fokus på tryghed og kvalitet i hvert eneste detalje. Næsten 1.000 glade gæster har allerede rejst med OceanSoul, og vi glæder os til at byde dig velkommen på den næste rejse!

Rejsegarantifonden_edited.png

Hvad er Hipnotics?

Hip-Notics Cable Park er et af Europas mest kendte wakeboard destinationer og et komplet vandsports-resort, bygget specifikt til wakeboarding. Smukt placeret med bjergudsigt og en appelsinlund. 

Parken er opbygget omkring flere store, krystalklare søer med rent bjergvand fra Taurusbjergene. Vandet er roligt, varmt og konstant filtreret, huvilket giver perfekte forhold til wakeboarding hele sæsonen.

 

Vi bor i dejlige rum lige ud til kablet med udsigt til søerne. 
 

Udover vandfaciliteterne byder Hip-Notics Cable Park også på en afslappet camp-atmosfære med poolområde, chill zones, beach areas, café, restaurant og fællesområder, hvor riders fra hele verden mødes.

Det særlige ved Hip-Notics er, at stedet er designet som et fuldt wakeboard-univers med forskellige kabelsystemer og niveauer samlet ét sted:

 

Main Lake (Lake 1)
Den største sø med et fuldt 5-tower cable system. Her er der både obstacles og åbent vand, hvilket gør den ideel til både begyndere og riders, der vil arbejde med flow, balance og grundteknik.

Big Lake (Lake 2)
Et mere avanceret setup med flere obstacles, længere runs og højere tempo. Denne sø er designet til øvede riders, der vil udvikle tricks, air tricks og mere teknisk riding.

Small Lakes / Training Lakes (Lake 3-området)
Mindre 2-tower systemer, der bruges til coaching, nybegyndere og fokuseret træning. Her er tempoet lavere, og man kan gentage runs igen og igen, hvilket gør det ideelt til læring og progression.
 

Det er et sted bygget til progression – hvor alt fra første gang på et wakeboard til avancerede tricks kan trænes i samme miljø, uden at skulle forlade området.

wakeboard camp.jpg
hipnotics

Hvem er denne rejse for?

Kom som du er. Vi tager os af resten.

  • Wakeboardbegyndere: Første tur på vandet med coaching, sikre forhold og et af Europas bedste wakeboard-spots
     

  • Øvede wakeboardere: Daglig coaching og inspiration til dit næste trick med en erfaren, passioneret instruktør
     

  • Yogaudøvere / nysgerrige: Daglig yoga rettet mod wakeboardere, for dem der aldrig har prøvet yoga før og for yogaelskeren
     

  • Solorejsende: Mange af vores gæster rejser alene — og tager hjem med nye venner for livet
     

  • Dem der vil slippe for at tænke på det praktiske: Fra vi henter dig i lufthavnen til vi sætter dig af igen — du skal bare møde op
     

  • Dem der vil have det hele: Wakeboarding, yoga, tyrkisk mad, solnedgange og hygge langt fra masseturismen
     

Det smukke ved wakeboarding, yoga og fællesskabet er, at det bringer mennesker sammen på tværs af alt. Alder, baggrund, nationalitet — det forsvinder bare, når man står på vandet sammen. Det eneste vores gæster har til fælles? De ville noget mere.
 

Vores gæster er ofte de skønneste mennesker — og mange af dem ses igen, både på og uden for vandet, længe efter campen er slut.

"Pragtfuld ferie med både yoga og kite 🧘‍♀️🪁🏄🏽‍♀️ Emelys ferier er professionelt organiseret fra start til slut. Autenticitet, høj faglighed og humor har præget hele ferien. De varmeste anbefalinger herfra 🕉️❤️"

Mia, Tyrkiet 2023, 2024 & 2025  

Hvorfor OceanSoul?

Hvorfor rejsende vælger OceanSoul:

  • En samlet rejseoplevelse — du møder op, vi tager os af resten
     

  • Lokalkendskab fra en instruktør der har boet i Akyaka siden 2019
     

  • Kitesurfundervisning fra en 2x dansk og 2x tyrkisk mester
     

  • Yoga for alle niveauer — udendørs, nærværende og uden præstationskrav
     

  • Et lille, varmt fællesskab med max 15 deltagere fra første dag
     

  • Alt planlagt — fra lufthavn til afrejs

 ​

akyaka.jpg

"Jeg var på Kite og Yoga tour i Akyaka, og hvor var det en helt igennem en fantastisk oplevelse.Levede 110% op til mine forventninger, og alt klappede efter det program Emely havde lavet til os hver dag - uden forpligtigelser eller forventninger. Mega flotte omgivelser og fantastisk sted for kitesurfing.Mine varmeste anbefalinger til Emely og Ocean Soul Teamet :)"

Christian, Tyrkiet 2024

Hvor skal vi bo?

På vores wakeboard camp bor vi direkte på Hip-Notics Cable Park, så du er omgivet af vand, wakeboard-stemning og fællesskab fra det øjeblik du vågner.

 

Accommodation på Hip-Notics er bygget som en afslappet og moderne wakeboard camp med værelser placeret omkring de smukke søer og grønne områder. Her bor riders fra hele verden side om side i rolige omgivelser kun få skridt fra cablebanerne.

 

Værelserne er lyse, komfortable og moderne indrettet med fokus på både funktionalitet og afslapning efter lange dage på vandet. De fleste værelser har udsigt til søerne, terrasse eller balkon samt adgang til hyggelige fællesområder.

 

Alle værelser er udstyret med moderne faciliteter såsom aircondition, privat badeværelse, håndklæder, mini køleskab, safety box og WiFi, så du har alt, hvad du behøver under opholdet.

 

På campområdet finder du også restaurant, café, chill areas, poolområde og masser af små spots, hvor man kan slappe af mellem sessions eller nyde aftenerne sammen med de andre deltagere.

 

Det særlige ved at bo på Hip-Notics Cable Park er den helt unikke atmosfære. Her bliver wakeboarding ikke bare en aktivitet – det bliver en livsstil for en uge, hvor man lever tæt på vandet, naturen og fællesskabet.

Dagligt program

7 nætter · 6 dage med program · 2 rejsedage
 

Dag 1 — Lørdag · Ankomst

Vi henter dig i Antalya lufthavn med et skilt med dit navn på, og kører til Hip-Notics Cable Park hvor vi bor og tilbringer ugen.

Ankomst og check-in.

Kl. 18:00 holder vi velkomstmøde, hvor vi hilser på hinanden og gennemgår ugens program.

Kl. 19:30 er der fælles aftensmad.
 

Dag 2–7 — Søndag til fredag

En typisk dag:

08:00–09:00 Morgenyoga (to gange i løbet af ugen)

09:00–10:30 Lækker tyrkisk morgenmadsbuffet

11:00–13:00 Wakeboard-undervisning og coaching

13:00 Frokost

16:00–17:00 Wakeboard-undervisning og coaching

17:30–18:30 Eftermiddagsyoga (to gange i løbet af ugen)

19:30 Fælles aftensmad
 

Onsdag tager vi på udflugt til Side for dem, der har lyst til at se mere af Tyrkiet.

Særlige oplevelser i løbet af ugen:

Mandag: Beer Pong

Tirsdag: Karaoke & vandretur

Torsdag: Beer for Tricks

Fredag: White Night Party

Dag 8 — Lørdag

Hjemrejse Ingen planlagte aktiviteter. Du kan bruge dagen på egen hånd, indtil du rejser hjem.
 

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Dine instruktører

Emely Freja

Emely Freja fungerer som rejseleder og coach på vores wakeboard camp i Tyrkiet. Emely er dansk, men har siden 2019 boet i Tyrkiet, hvor hun driver sine camps.
 

Siden 2010 har hun levet sin drøm rundt omkring i verden, hvor hun har arbejdet med og undervist i både kitesurfing, yoga og andet vandsport.

 

Hun er normalt kitesurfer, men på de vindstille dage fandt hun en ny passion på vandet – wakeboarding. Det var her, hun første gang oplevede Hip-Notics Cable Park, som hurtigt føltes som et sandt paradis for wakeboarding. Kombinationen af krystalklart vand, perfekte cable setups og en unik camp-atmosfære gjorde et stort indtryk. Allerede ved første besøg stod det klart, at dette var et sted, hun måtte vende tilbage til – og dele med andre gennem en camp.

 

Emely har stor international undervisningserfaring og har i mange år arbejdet med både kitesurfing, yoga og stand up paddling. Hun er 2x dansk og 3x tyrkisk mester i kitesurfing (2019, 2020, 2021 & 2024) og har flere instruktøruddannelser bag sig. Hun brænder for at skabe trygge, sjove og udviklende læringsmiljøer på vandet.

 

I 2015 blev hun uddannet yogalærer og har siden opnået 500RYT-certificering gennem Yoga Alliance. Yogaen er en stor del af hendes livsstil, og hun bruger den aktivt til at støtte både fysisk og mental udvikling hos sine elever.

Berk Mutlu

I’m Berk from Turkey and I’ve been wakeboarding since 2008. I’ve given more than 4000 hours of coaching and for the last years I’ve been working in coaching and cable park operations at Hip-Notics Cable Park. I enjoy helping riders progress while creating a fun and positive atmosphere on and off the water 🤙

Praktisk information

Pris: 11.500,- dkk

Prisen er pr. person. pr. retreat. ​​​


Ved tilmelding betaler du 2000,- dkk i depositum. Det resterende beløb betales senest 30 dage inden afrejse. Det er også muligt at betale i flere rater - kontakt os hvis dette ønskes.

 

Pris: 11.500,- dkk

Prisen er pr. person. pr. retreat. ​​​

I prisen indgår:

  • 7 nætter i skønt værelse lige ud til cablet 

  • Transfer til og fra Antalya lufthavn

  • 3x lækker buffet dagligt + eftermiddages te & kage

  • 2 x coaching sessions om dagen (begyndere + øvet)

  • Begynder wakeboarding udstyr (board, vest, hjelm)

  • 4x yoga sessioner 

  • Brug af alle faciliteter i Hipnotics - pool, sauna, fitnessrum, bold bane, jacuzzi mm  

  • Udflugt til Side

  • Deltagelse i gruppens fede fællesskab ​

  • 20% rabat på alt surfrelateret hos One Open Sky

  • Medlem af rejsegarantifonden. Rejs sikkert med os!

Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse. Vi sætter dig sammen med en anden deltager af samme køn. Tillæg for at bo alene i værelset er: +3700kr (Skal oplyses ved tilmelding og er bindende).

Dette er ikke inkluderet i prisen:

  • Rejseforsikring (Sørg for at den dækker wakeboarding)

  • Flybillet (læs hvilke vi anbefaler længere nede)  

  • Drikkevarer (Udover vand, kaffe, te) 

  • Wakeboard til øvede til features og obstacles. 25€ per dag eller 120€ per uge (Det er ikke tilladt at lave air-tricks på disse boards). 

Børn

Børn under 6 år bor gratis, hvis de deler værelse med en betalende voksen.

Børn i alderen 7–11 år får 20% rabat, hvis de deler værelse med en betalende voksen.

Non-riders får 20% rabat, hvis de deler værelse med en betalende voksen.

Vær opmærksom på:

  • Undervisningen foregår på engelsk hvis der ikke-dansk talende deltagere med. Og andre instruktører ud over Emely taler engelsk

  • Der er max 15 deltagere på rejsen - vi anbefaler derfor hurtig tilmelding.

  • Du deltager i rejsen ved at indsende tilmeldingsformularen og betaler depositum på 2000,-dkk. Det resterende beløb skal senest være betalt 1 mdr. inden afrejse via. bankoverførsel. Efter tilmelding får du en mail med de resterende betalingsoplysninger. Ønsker du at betale i flere rater - kontakt os.   

  • To uger inden rejsen sender vi en info e-mail ud - tjek din spam mappe 

  • Deltagelse i alle aktiviteter er på eget ansvar og rejseforsikring er vigtig (vær sikker på den dækker wakeboarding) 

  • Tyrkiet kræver IKKE visum med dansk pas - sørg blot for, at dit pas er gyldigt i mindst 6 måneder fra indrejsedatoen.​

  • Hvis du mod forventning ikke kan være med på rejsen, refunderes depositummet ikke, men du er velkommen til selv at finde en anden, der kan overtage din plads på samme præmisser (f.eks. samme køn hvis du har booket dele-værelse).

"Kiteferie med Oceansoul i Akyaka kan varmt anbefales! Du bliver taget i hånden hele vejen igennem af Emely og alt aktivitet er nøje udvalgt og vel tilrettelagt.Både for uerfarne kitere og øvede :)—

Nanna, Tyrkiet , 2023, 2024 & 2025

Flyinformation

Din flybillet er ikke inkluderet i prisen og du skal derfor selv sørge for at købe den. Hvis du har behov for det – kontakt os endelig – så hjælper vi dig meget gerne med at få din fly billet bestilt. 

 

Din transfer til/fra Antalya lufthavn er inkluderet i rejsen.

Der er direkte afgange fra både København og Billund. Der flyves lørdag til lørdag. 

Du kan finde billetterne på Sunwebs hjemmeside: https://www.sunexpress.com/en-gb


Der findes direkte afgange fra de fleste af de største Europæiske lufthavne. 

Det er også muligt at flyve med Turkish Airlines, A Jet eller Pegasus med en mellemlanding i Istanbul. 

Er du i tvivl eller har spørgsmål så kontakt os endelig!

E-mail: hello@oceansoul.dk 

WhatsApp (kun beskeder) +4530118192 

Vi er medlem af rejsegarantifonden 

Rejs sikkert med os! 

rejsegarantifonden

Yderligere informationer - Læs vores FAQ

Vejret

I den sidste uge af april i Antalya er vejret typisk mildt, solrigt og perfekt til udendørs aktiviteter som wakeboarding ved Hip-Notics Cable Park. Dagtemperaturerne ligger som regel omkring 20–23°C, mens aftenerne er køligere med ca. 10–14°C. Det betyder, at dagene føles varme og behagelige, men at man godt kan få brug for en let trøje eller hoodie, når solen går ned. Der er mange solskinstimer og generelt tørt vejr. Når solen er fremme, føles den stærk – så det er allerede vigtigt at beskytte sig mod UV-stråler. Hvad skal man have på? Til wakeboarding og dage ved søerne er det perfekt med badetøj, shorts og let t-shirt eller rashguard. Mange kører også i neopren top eller shorty på lidt køligere dage eller om morgenen. Når man ikke er på vandet, er let og luftigt tøj ideelt i løbet af dagen – fx shorts, kjoler, tank tops og sandaler. Om aftenen kan det være rart med en let sweatshirt, hoodie eller en tynd jakke.

Yoga

Yoga er fantastisk for wakeboardere! Yoga hjælper bl.a. med at restituere kroppen hurtigere og gøre både krop og sind klar til mange gode timer på vandet! Det er selvfølgelig frivilligt om man ønsker at deltage i yogaundervisningen. Yoga timerne er tilpasset så både helt nybegyndere og øvede kan deltage. Alt er guidet og tilpasset så alle for noget ud af det. Yoga er ingen konkurrencen og du skal blot komme helt som du er. Yogatimerne tager udgangspunkt i Hatha-yoga men vi berører også elementer fra Yin og Vinyasa yoga. Yogaundervisningen foregår udendørs hvor vi trækker den rene friske luft helt ned i lungerne og mærker elementerne omkring os.

Reserver din plads på eventyret her!

kitesurfing camp, yogarejser, yoga, akyaka turkey

Whats-App

Email 

Følg os

+45 30 11 81 92

  • Facebook
  • Instagram
bottom of page