top of page
sup rejse.JPG

Stand Up Paddle & Yoga Retreat på Møn

Med Emely Freja fra OceanSoul & Kesia Cohan fra Møn Surf

​​

For 4 år i træk inviterer vi til en weekend fyldt med smuk natur, nærende nye perspektiver, flow, sisterhood og hav magi!
 

I år går vi sammen med den skønne grundlægger af Møn Surf Kesia Cohan for at give dig en uforglemmelig dybtgående oplevelse. Kom med til en weekend med stand up paddle og yoga I Danmarks mest unikke natur.

Målet med weekenden er at give dig fornyet energi og styrke dig i dit liv. Vi ønsker at give dig en pause fra hverdagens stress og jag i afslappende og nærende omgivelser. Mest af alt glæder vi os til at dele vores kærlighed for havet og biderage til en dybere forbindelse med moder jord. Retreatet er kun for kvinder.  

Hvornår: 6-8 juni 2025

Hvad kan du forvente?

SUP og yoga bliver vores primære aktiviteter og fokus. Kombinationen af yoga og SUP hjælper med at forbinde os til naturen, vores indre selv og være tilstede i nuet. Du lærer at føle dig sikker på vandet. Samtidig får du de rigtige teknikker til at padle effektivt, mens du bruger hele din krop og elementerne omkring dig.

Der kreves ingen tidligere erfaring med SUP eller Yoga for at deltage - kom som du er! Vi tilbyder coaching til alle nivåer og aldre. De sidste 3 år har vi haft en smuk aldersspænding mellem 20- 70 år! Alt udstyr er også inkluderet. Vi har modtaget tilmeldinger fra søskende, venner mor og datter og modige kvinder der tilmelder sig på egenhånd. Vi glæder os altid over det fantastiske sammenhold der skabes på dette retreat.

Program

Programmet er ikke 100% sat da vi vil tilpasse os vejret for at få det bedste ud af forholdene*.

Fredag

16-00- 17.00 ankomst. Velkommen! Vi byder på en velkomstdrink, mens I har tid til at se jer rundt og nyde det fantastiske sted. Samling og introduktion

17.00- 18.30 Yoga session

19. 00 Middag i vores skønne hus. 

21.00 - 23.00 Afslapning - eller bade/vandretur 

Lørdag

07.00 – 08.30 Yoga med Emely 

08.30- 09.30 Sund og lækker morgenmad

10.00 – 12.00
SUP introduktions kursus (lokation afhænger af vejrforholdene). Du vil lære basis padle teknikker samt sikkerhed på åbent vand. Er du ikke begynder vil du også få tips til hvordan du kan forbedre din teknik samt implementere din krop og vejrtrækning. 

12.30 Frokost

13.30 – 15.30 SUP turen fortsætter (location kommer an på vejret) Alternativt vil vi have en yoga session. 

15.30 – 17.00 Sauna I klintholm Havn med frugt snack

17.00 – 18.30 Downtime, tid til at gå i bad og afslapning

18.30 – 20.30 Aftensmad 

20.30- 22.30 Vandretur ved Møns Klint 

 

Søndag

07.00 – 08.30 Yoga med Emely

08.30 – 09.30 morgenmad

09.30 – 10.00 Vi pakker sammen og forlader huset

10.00 – 12.00 SUP og aktivitet på stranden. Nu har du prøvet det og ved, hvordan man stabiliserer, balancerer og trækker vejret på brættet. Så nu er det tid til at have det sjovt! Vi laver nogle sjove lege og nogle yoga øvelser på boardsene

12.30 – 13.30 Frokost på stranden 

13.30 – 15.00 SUP fri leg / individuel træning. Alle, der gerne vil øve sig endnu mere, har mulighed for at komme tilbage i vandet en sidste gang - bare dig selv og havet. Du har også chancen for at få tips og tricks til din SUP træning og videre rejse med vandsporten. 

15.30 Tid til at sige farvel. Tusind tak for en fantastisk weekend. Vi ses på vandet!

 

*OBS!

Naturen bestemmer - og det er vigtigt, at vi lytter. Hvis vejret tillader det, tager vi en SUP tur langs klinten. Men hvis vejret er for vildt, finder vi en alternativ rute. Der er søer og hemmelige, helt særlige steder, som vi bruger som backup. Det er sjovt og en god øvelse at stå på SUP i bølger, så vi skal nok få nogle gode oplevelser. Moder Natur skuffer aldrig. 

Dine instruktører

Kesia Cohan

Kesia er oprindelig fra Norge og er CO- founder af Møn Surf. Hun har 11 års erfaring som vandsports instruktør og camp manager. Hun har en baggrund som ergoterapeut og flere års erfaring med at tilrettelægge sport og aktivitet for alle niver. Surf har spillet en enorm rolle i hendes karriere og private liv, helt siden hun holdt en kite i sine hænder for første gang. Hendes kærlige og varme energi får alle til at føle sig komfortabel - også selv om elementet vand ikke er i din komfortzone. Læs mere om Kesia HER

Emely Freja

Emely Freja er uddannet Stand Up Paddle-instruktør gennem Dansk Sejlunion og har undervist i både Danmark og udlandet. Hun har arbejdet otte sæsoner som kystlivredder og har stort kendskab til vejr- og vandforhold og har også meget erfaring med førstehjælp i vand. Emely er desuden 2 x danmarksmester i kitesurfing. Emely har bl.a. taget sin yogalærer uddannelse i Indien, hvor hun har opnået titlen 500RYT. Siden 2014 har hun rejst verden rundt for at opleve nye kulturer, smuk natur samt finde ny og anderledes inspiration til sin yogalivsstil.
Læs mere om Emely her.

Hvor skal vi bo?

Vores base for weekenden ligger perfekt i landskabet mellem Høje Møn, Klintholm Havn og Møns Klint. Yoga nydes i haven - med udsigt til det baltiske hav og det bakkede landskab ud mod Møns Klint. Det perfekte sted til afslapning, SUP og Yoga. Huset ligger få hundre meter fra Klintholm Havn og 5 minutters kørsel fra Møns Klint.

Praktisk information

Hvad er inkluderet i prisen? 

Prisen er:
Full Pakke:  4599,- dkk 

Locals (uden overnatning) 3599,- 

  • 2 nætter i delt dobbeltværelse

  • Sengelinned & håndklæder 

  • Alle måltider - sunde og lækre - primært vegetariske
    - Aftensmad fredag, morgenmad, frokost, aftensmad lørdag + frokost søndag.

  • Yoga Fredag, Lørdag & Søndag 

  • SUP Lørdag & Søndag 

  • Alt udstyr inkluderet 

  • Professionelle og motiverede instruktører    

Du tilmelder dig ved at sende en e-mail til: info@moenurf.dk
Når du modtager booking bekræftelses mail fra os kan du sikre din plads ved at betale et depositum på 1500 DKK via bank transfer. 30 dage inden retreatet starter vil du modtage en betalingspåmindelse for det resterende beløb. 

Spørgsmål & Yderligere information

Du er mere end velkommen til at kontakte os hvis du har nogle spørgsmål til vores yogarejser! 

Kontakt os på e-mail emelyfreja1@hotmail.com eller på WhatsApp (kun besked) +45 30 11 81 92.

Møn Surf

info@moensurf.dk
+45 26236010

bottom of page