top of page
  • Whatsapp
  • Black Instagram Icon
  • Black Facebook Icon
  • Youtube

Akyaka: Et Kitesurfing- og Yoga-Paradis i Tyrkiet

Forestil dig en skjult perle ved Tyrkiets kyst, hvor bjergene møder havet, og hvor roen omslutter dig fra det øjeblik, du ankommer. Akyaka er netop dette – en lille by med en unik vibe, der kombinerer eventyr, natur og afslapning i perfekte proportioner. Hvis du søger den ultimative balance mellem action og ro, er vores kitesurfing- og yoga-retreat i Akyaka det perfekte valg.


Cittaslow – Oplev den langsomme livsstil Akyaka er en certificeret Cittaslow-by, hvilket betyder, at her leves livet i et roligt tempo med fokus på bæredygtighed, lokale traditioner og høj livskvalitet. Du vil straks mærke den afslappede atmosfære, hvor du kan tage en pause fra hverdagens stress og fordybe dig i nuet.



Perfekte forhold til kitesurfing Med sin lækre sandstrand, stabile termiske vinde er Akyaka et af Europas bedste steder at lære og udvikle sig som kitesurfer. Vinden blæser stabilt fra middagstid og giver de perfekte betingelser for både begyndere og øvede kitere. Vi sørger for professionel undervisning, sikkerhed og en fantastisk stemning på vandet. Da vinden er termisk, fremgår den aldrig af en vejrudsigt, men vi lover jer for at der er vind! Efter session kan du nyde et varmt bad og en kold øl i vores kiteskole med udsigt over spottet.  



Yoga og velvære ved floden Om morgenen starter vi dagen med yoga, hvor vi strækker kroppen og skaber forbindelse til vores åndedræt. Beliggende ved den smukke Azmak-flod, omgivet af frodig natur, giver vores yogasessions en følelse af total harmoni. Vandet i floden er krystalklart, og efter yogaen kan du tage en forfriskende dukkert eller bare nyde stilheden. Vandet er året rundt blot 8 grader og er god til at friske kroppen op i varmen.


Lokal mad og autentiske oplevelser Akyaka er kendt for sin fantastiske madscene, hvor friske, lokale råvarer er i centrum. Hver dag vil du få mulighed for at smage på autentiske tyrkiske retter, nyfanget fisk og lækre meze-anretninger. Vi besøger hyggelige restauranter og spiser under åben himmel, mens vi nyder byens magiske stemning.


Mere end bare en rejse – en oplevelse for sjælen 

I Akyaka finder du ingen store hoteller og ingen sælgere der råber efter dig. Der findes intet fake Gucci eller fake alkohol. Du kan roligt nyde din ferie. Rejser man til Akyaka er det ikke blot fokus på sport og træning - det er en helhedsoplevelse, hvor vi fordyber os i Akyakas smukke omgivelser, lader os inspirere af den lokale livsstil og deler uforglemmelige øjeblikke med ligesindede. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, vil du tage herfra med ny energi, forbedrede færdigheder og et sind i balance.



Drømmer du om en uge fyldt med kitesurfing, yoga, fællesskab, lækker mad og smukke omgivelser? Så er vores Kitesurfing & Yoga Camp i Akyaka lige noget for dig!

Læs mere om eventyret og book din plads HER.

Kommentarer


bottom of page