Hvad er yoga i følge filosofien?
De fleste har en idé om at yoga er mere end blot stræk og styrke. Men hvad er det egentligt yoga er? Yoga er en filosofi som handler om at forene og forbinde dig selv til dig selv men også dig selv til moder jord og hele universet. Unity og oneness med alt. Vi arbejder med at skabe en forbindelse i krop sind og hjerte.
Målet med yoga er det vi kalder Samadhi. Samadhi kan beskrives som fuldstændig oplysning eller enlightenment. Fuldstændig stilhed, bare være uden at føle sig knyttet til hverken det positive eller det negative. Yoga er den vej der fører en til Samadhi.
Patanjali & The Yoga Sutras
Yoga er en oldgammel tradition eller filosofi og det er uklart hvornår den præcis startede. Dog nedskrev vismanden Pantanjali de verdens kendte ”Yoga Sutras” ca. 400 f.k. Det er den første nedskrevne kilde på yoga og det er stadig den tekst man henviser til. Yoga Sutras nedskrev traditionen og gjorde det muligt for flere at have både adgang men også skabe interesse for yoga.
Bogen omhandler hvordan man når til Samadhi som man gør gennem yogaens 8 grene. Sutraerne er skrevet på yogaens traditionelle sprog Sanskrit. Det er nødvendigt at kunne forstå Sanskrit for at kunne forstå den mening der ligger i de forskellige ord, men jeg har gjort mit bedste for at oversætte det så også vestlige yoga interesserede kan forstå det.
Der findes 4 kapitler som hver omhandler forskellige emner. Og der findes i alt 195 sutraer (vers).
Det første kapitel hedder Samadhi Pada og omhandler det rolige stadie man kan opnå som yogi. Hver sutra synges.
De tre første vers af Yoga Sutraerne:
Kapitel 1 Sutra 1, 2, 3:
1. Atha Yoganu Shasanam
From here (now) yoga begins (follows) teaching (discipline)
2. Yoga Chitta Vritti Norodhana
Yoga (is) mind modification stop. 3. Tada prashtuhu swarupe avasthanam
Then the seer (purusha) nature (moksha) realized.
Kort fortalt betyder overstående at hvis man følger (yoga) traditionen, så vil de forhindringer man har I ens liv, roligt begynde at forsvinde. Når man som selv indser sin sande natur og man ikke længere føler sig knyttet til noget. Det gode og det dårlige i livet føles ligevægtigt i en selv, der vil man kunne opnå Samadhi/Moksha/Kaivalya.
Yogaens 8 grene
I det følgende vil jeg uddybe hver gren. Hvert niveau skal normalt udføres i rækkefølge. Altså først klarer man det første niveau derefter det andet osv.
Der er 8 grene af yoga. De første 5 grene dækker over bevidsthed og de resterende 3 udvider ens bevidsthed yderligere og kræver livsdedikation at opnå. De første stadier fjerner roligt eksterne forstyrrelser for yogien. De tre sidste fjerner de indre.
De første er Yama og Niyama og man kalder dem faktisk for hele fundamentet for yoga.
1. Yama - Sociale retningslinjer
Yama beskrives som etiske retningslinjer eller adfærdsregler – nogle sociale koder man som individ skal følge. Disse inkluderer ahimsa (ikke-vold), satya (sandhed), asteya (ikke-stjæle), brahmacharya (kontrol over sanserne) og aparigraha (ikke-grådighed).
Dybere tolkning: mange yogier anser det ikke for at være ”yogisk” at spise kød, grundet Ahimsa, som er ”ikke vold”. Ifølge yogierne er det umuligt at få kød uden at ”udøve vold” og det er også selvom du måske ikke selv slår dyret ihjel, så er det stadig ikke ahimsa, at få nogle andre til det.
Satya som er sandhed gælder også over for en selv, at man altid er ærlig og realistisk over for en selv.
Ikke stjæle er ikke blot fysiske ting, men også f.eks. tid. Hvis jeg underviser 15 minutter ekstra i en yoga time stjæler jeg mine elevers tid og respekterer ikke hvis de har f.eks. har planer efter timen.
2. Niyama - Personlige retningslinjer
Selvdisciplin og overholdelse beskrives også som personlige koder vi følger. Disse inkluderer saucha (renhed af krop, sind og tale), samtosha (tilfredshed, man accepterer), tapas (selv-disciplin, bl.a. igennem meditation), svadhyaya (selvstudie og selv reflektion) og ishvara pranidhana (hengivenhed til Gud eller det guddommelige).
Yamaerne skaber harmoni i ens sociale interaktioner og niyamaerne skaber harmoni i ens indre. De er skabt for at skabe balance i ens indre verden.
3. Asana - Fysiske øvelser
Asana er det vi I vesten typisk kender som yoga. Det er de stillinger og bevægelser vi foretager os på yogamåtten. Den originale form kaldes for Hatha Yoga, som betyder sol og måne og beskriver alle de modsætninger vi oplever i vores tilværelse og hvordan den ene ikke kan eksistere uden den anden. Yogastillinger har ikke fokus på store over arme og flade maver, men fokuserer bl.a. på organernes velvære samt krop og sinds generelle tilstand. Asana er også skabt for at man kan sidde i meditations stilling med lige ryg, uden at opleve smerter eller andet. En ægte yogi burde kunne side i meditations stilling i 3 timer og 45 minutter uden at mærke nogen form for ubehag.
4. Pranayama - Åndedrætsøvelser (kontrol af prana)
Mange beskriver pranayama som kontrol af åndedrættet gennem forskellige åndedrætsteknikker. Det er det på en måde også. Men det er meget meget mere end bare det. Prana kan oversættes som livskræft/livsenergi. Så pranayama betyder faktisk kontrol af pranaen/livsenergien i din egen oplevelse. Du er universet og universet er dig.
Vi har to primære energikanaler: ida og pingala. Hvor ida og pingala mødes finder vi en af de 7 primære chakraer. Hvis der er problemer med pranaen kan den ikke flyde ordentligt i vores energi kanaler. Og der vil derfor opstå problemer med det givne chakra.
Derfor laver vi bl.a. pranayama øvelser. Pranayama handler ikke om at trække vejret, men om at holde vejret enten ude eller inde. Det man på engelsk kalder for retention. I yoga kalder vi indåndingen for poorka, udåndingen for redhara og at holde vejret for kumbhara. Yderligere skal man tilføje yogaens låse, som vi på sanskrit kalder Bandha’er. Mere om dem i en anden blog eller på mine retreats.
5. Pratyahara – Samler sanserne
Pratyaha handler om at vende fokus ind i dig selv. Du kan tilbagetrække sundet fra de eksterne stimuli samt dine sanser. Man lærer at opnå kontrol over opmærksomheden og undgå distraherende påvirkninger.
6. Dharana – Koncentration
Når man kun koncentrere sig om en ting, det kan være én tanke, et objekt eller andet. Vores hjerner er opslugte af forstyrrelser så som minder, tidligere oplevelser, drømme og tanker om fremtiden. Dette kan være både dårlige og gode.
I yogaen kan man bl.a. anvende teknikker som f.eks. mantra, kirtan, chanting (yoga sang) til at fokusere og være helt til stede i nuet.
Dharna er beskrevet i Yoga Sutras: Kaptiel 3. Sutra 51: Desh bandho chitsya
Det kan oversættes til at man “binder” sit sind/tanker/mind til noget specifikt.
Efter dette stadige er man klar til:
7. Dhyana - Meditation
Dhyana er meditation, hvor intet forstyrrer en. Intet klør, man hører intet, man tænker intet, man er bare.
Dhyana er beskrevet I Yoga Sutras: kaptiel 3 sutra 2: Tatra Part Yek Tantra.
Uafbrudt strøm af koncentration er meditation
Uafbrudt væsen, ingen forstyrrelse af noget. Det er du bare.
8. Samadhi - Fuld oplysning
Stadiet hvor der ikke længere findes eksterne og interne forhindringer. Alt sker med fuld opmærksomhed. Fuldstændig selvrealisering.
Efter dette stadie har du ingen frygt, ingen skam og er helt fri fra livets lidelser. Du elsker både dem som er gode og onde ved dig.
Selvfølgelig er det ok blot at tage det man ønsker fra yogaen. Det er okay hvis det for dig blot er en fysisk praksis.
Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at skrive en kommentar! Ønsker du at lære mere om yoga fliosofien samt hvordan du inkorporerer de 8 grene i dit liv? Så er du meget velkommen på en af mine yogarejser eller yogaretreat. Både for helt nubegyndere samt øvede.
Namasté Emely / OceanSoul
Comentários