Nu er der gået en måneds tid siden jeg afsluttede min top-op yoga uddannelse i Indien. Jeg har nu haft lidt tid til at få forarbejdet hele min oplevelse. Det har været svært at skrive og prioritere hvad jeg skulle have med, da jeg har lært og oplevet så meget, men syntes dog jeg har fået skrevet en fint lille indblik. Endelig skriv en kommentar hvis du har nogle spørgsmål eller der er noget du ønsker jeg skal uddybe.
Efter mange års søgen fandt jeg endelig den rigtige yogaskole til mig!
Der findes utrolig mange yogauddannelser på markedet og det kan være en jungle at finde rundt i og vurdere hvad der er godt eller ej. Jeg har faktisk kigget efter en uddannelse i flere år, og fandt endelig denne som jeg syntes lød spændende. Der er også mange forskellige yogastilarter, så jeg brugte også en del tid på at finde en der dækkede mine ønsker.
Personligt ville jeg kun tage en uddannelse som var godkendt igennem Yoga Alliance, ligeledes tager jeg kun på andre yogalærers hold som har en uddannelse godkendt igennem Yoga Alliance. Bare fordi man er uddannet igennem Yoga Alliance, betyder det ikke at man nødvendigvis er en god underviser. Det kommer selvfølgelig også meget an på hvor meget man selv ligger i det. Dog har Yoga Alliance nogle retningslinjer som man som uddannelsessted skal følge og jeg syntes at det som minimum er fair. Meget få uddannelser i Danmark er Yoga Alliance godkendt og jeg tror primært det er fordi de ikke kan opfylde kravene og har uddannelsesniveau til at blive YA godkendt.
Jeg tog i 2015 min 200 timers yoga uddannelse igennem Yoga Alliance. Det gjorde jeg et skønt sted i Sverige langt ude i skoven, ved siden af en sø. Der var masser af plads til fordybelse. Jeg opnåede titlen 200RYT – RYT står for ”registered yoga teacher”.
Rishikesh – Yogaens spirituelle hovedstad
I december 2023 rejste jeg til Indien for at tage min top-op yoga lærer uddannelse på 300 timer. Derved har jeg opnået den højeste yogalærer uddannelse muligt igennem Yoga Alliance. Og titlen 500RYT. Det var en fantastisk og lærerig måned, men på ingen måde en ferie.
Jeg valgte at tage min uddannelse i den Indiske by Rishikesh. Rishikesh omtales også som yogaens fødeby og yogaens hovedstad da det er et meget helligt sted for yoga guruer. Hele bye ns stemning er meget spirituel og er opbygget omkring yogalivsstilen. Rishikesh er yderligere helt kød samt alkohol fri og det er ikke muligt at finde disse ting i byen. En af mine yndlingsyogalærere på uddannelsen var i slut 20’erne og har aldrig smagt alkohol. Han vidste ikke engang hvad tequila er og mente selv at det ”værste ved ham selv” nok var at han smilte/grinte for meget. Ja, så må man da virkelig være et godt menneske – men det var han også!
Alle mine yogalærere på uddannelsen var meget fantastiske og autentiske. De var egentligt alle almindelige mennesker som indgår i samfundet på lige vis som os andre. De har ægtefæller, venner, andre interesser uden for yoga så som fitness, musik eller andet. De lever dog alle også yogalivsstilen, som bl.a. er at følge nogle personlige samt sociale koder. De følger også daglige rutiner som er i overensstemmelse med yogalivsstilen. De fleste i Rishikesh deler den samme livsoverbevisning. Det er derfor ikke svært at leve yogalivsstilen da ingen drikker alkohol og går tidligt i seng for at være klar til yogaøvelser ved solopgang.
Alle mine lærere var utrolig ydmyge og talte aldrig sig selv op. Man mærkede at deres viden og erfaring var autentisk og at de selv lever i overensstemmelse med det de underviser i. Ligeledes delte de heller ikke deres spirituelle oplevelser, oplevelser igennem meditation mv, da de anser det for at være privat. I vesten både ser og oplever jeg at både mine samt andres elever tit begynder at græde under en yoga time. Dette er helt normalt og selvfølgelig okay, da vi i yogaen åbner og løsner en masse. Det skete også på uddannelsen af nogle græd under vores undervisning. Vores lærere blev ved med at spørge hvorfor vedkommende græd og at han ikke kunne forstå hvorfor hun græd. Så følelser på den måde er ikke noget de arbejder med i Indisk yoga, det er mere privat. Ligeledes følte jeg ikke det var okay at sige nej til at blive trykket dybere i en stilling. Jeg har en lang række skader og er stolt af hvad jeg kan og det niveau jeg har opnået. Nogle gange trykkede de indtil det var smertefulgt og selvom man spurgte om de venligst ville stoppe, blev de ved og sagde at man skulle. Så der var ikke så meget ”lyt til din krop og respekter dine grænser” over undervisningen :D Men så har man da også fået prøvet den ”ægte” yoga fra Indien.
Anyways! Tilbage til Rishikesh. Rishikesh er lokaliseret i den nordlige del af Indien nær byen Dehradun i staten Uttarakhand. Rishikesh ligger lige ved den berømte Ganges-flod og er yderligere en pilgrims by for hinduer, yogier og andre vismænd, der ønsker at mærke byens energi. Der findes mange ”Ashrams” (se beskrivelse neden for) og yogaskoler i Rishikesh. Mange seriøse yoga udøvere fra hele Indien er taget til Rishikesh og bor og lever der nu i overensstemmelse med yogalivsstilen. Særligt kom Rishikesh også på verdenskortet, da den populære musikgruppe, The Beatles, ankom til byen i 1968, de blev en del år i Rishikesh for at studere yoga og der er nu en hel Ashram opkaldt efter dem som nu fungerer som et museum.
Livet i en Indisk Ashram
En Ashram er en beskrivelse for et spirituelt eller religiøst sted, hvor man kan tage hen og praktisere. Der er ofte nogle retningslinjer samt daglige aktiviteter man følger så som karma yoga, meditationer, studere de hellige tekster mm.
Jeg tilbragte 28 dage på en yoga ashram lidt uden for Rishikeshs centrum. Der var mere roligt og vi kunne gå tur ned til Ganges floden. Vores ashram var en stor bygning, men i fin stand særligt i forhold til de omkring liggende bygninger. Der var ikke meget natur, og skrald over alt. Virkelig over alt på gaden. Gadebillet er yderligere præget af køer, som agerer som gadernes konger. De lokale var meget smilende og imødekommende. Hver gang jeg gik ude blev jeg spurgt om jeg ville tage billeder sammen med de lokale. I selve Rishikesh er der mange turister, men hvor vi boede, var vi næsten de eneste udlændinge i området.
Jeg var afsted i december måned og det var så så koldt! Om dagen var det okay, men inden på vores værelser, i spise hallen og i yogalokalerne var det isnes koldt. Jeg havde minimum altid 2 lag tøj på, købte ekstra uld tæpper, sokker mm. Men jeg frøs alligevel grænseløst. De andre frøs også, men de indiske tilgange til f.eks. at fryse eller at være sulten er at det er en del af livet og man må affinde sig med det.
Vi var i alt 12 elever på ashramen. 8 studerde på 200 timers holdet og vi var kun 4 på 300 timers holdet. Dejligt at vi fik muligheden for at kunne spørge om alle de ting vi ønskede.
Vi blev serveret 3 måltider om dagen. Personligt elskede jeg maden og syntes det var lækkert. Jeg har været vegetar siden 2015, så maden vi spiste mindede meget om det jeg allerede spiser til hver dag. Vi fik serveret en masse ris, bønner, linser, spire, tofu mm. Jeg savnede dog min havregrød og lidt friske grøntsager, men det var lækkert. Yderligere havde vi nogle specielle aftner hvor vi bl.a. prøvede det lokale mad fra bjergene. Vi havde også workshop hvor vi lærte at lave ayurvedisk mad. Vi spiste selvfølgelig alle måltider siddende på gulvet, da man både i yoga og ayurveda anser det for at være det bedre i forhold til vores fordøjelse. En morgen lavede vi 108 solhilsner, det var sjovt og udfordrene. En eftermiddag lavede vi Acro yoga, det var også en sjov og anderledes måde at lave yoga på. Yogaskolen havde også en "spa" afdeling, hvor vi bl.a. kunne få dejlige Ayurvediske massager mm.
Vi havde det samme undervisningsprogram hver dag fra 6-19:30.
Om søndagen havde vi fri.
Vores program så således ud: (i det følgende vil jeg gå mere i dybden med hvad hver del indeholdt)
6-6:15 Shat Karma
6.15 – 7 Pranayama
7-8 Meditation
8-9:30 Asana Hatha Yoga
9:30 Morgenmad
11-12 Filosofi
13: Frokost
13:30-15:30: Lektier + selv studie
15:30-17: Ayurveda + Anatomi + Yoga Terapi
17:18:30: Aligment/Adjustment
18:30-19:30: Asana Ashtanga Yoga
19:30: Aftensmad
20:30: Selv studie/fritid
Shat Karma
Shat Karma hører til Hatha Yoga Traditionen. Shat betyder ”seks” og karma betyder ”handling”.
Shat karma indebærer 6 forskellige praktiser inden for rensning. Mening med hatha yoga samt shat karma er at skabe balance imellem de to hoved energi flows vi har i kroppen, nemlig Ida og Pingala. Man vil derved også opnå kropslig samt mental rensning/purification samt balance.
Hver dag udførte vi forskellige shat karmas. Yderligere lavede vi andre shat karma, men de kan ikke udføres hver dag, men blot nogle få gange om året. Jala Neti og Sutra Neti er med til at rense næsepassagen. Dette gør bl.a. så man kan trækket vejret bedre ind og ud igennem næsen når man laver vejrtrækningsøvelser/pranayama. Dem udførte vi hver morgen som det første efter vi stod op.
Jala Neti er også kendt som næseskylning, hvor man anvender en speciel potte til at rense næsen. Vandet skal være lunkent og tilsat en anelse himalaya salt. Grunden til at man let salter vandet er at det osmotiske tryk fra vandet svarer til det vi har i vores krops væsker og derved ikke vil skabe snot. Føles det ubehageligt er der for lidt eller for meget salt i vandet. Jeg tænker på et tidspunkt at lave en guide til hvordan man skyller næse.
Den anden næserensnings praksis kaldes for Sutra Neti, hvor man renser næsen med en snor. Jeg prøvede virkelig at lave denne praksis også, men jeg kunne simpelthen ikke få snoren igennem næsen og videre ud igennem munden. Det er normalt at nyse en del og få opkast bevægelser. De andre på holdet gjorde det dagligt og sagde det kun blev lettere. Jeg har taget snoren med hjem så måske jeg får taget mig mod til det.
Én gang i løbet af vores ophold lavede vi Shankhaprakshala eller Varisara Dhauti, hvor man vasker ens indre organer. I denne praksis drikker man en del liter saltet vand. Efter man har drukket vandet, laver man en sekvens på 5 yogaøvelser, som er med til at sætte godt gang i systemet. Det er meningen at det sætter så godt gang i det hele at man bruger den næste tid på toilettet med at rense alt ud indefra. Man skal gentage dette op til 8 gange eller til at det der kommer ud, er helt klart som vand. Så er ens indre blevet helt renset. Jeg kastede først op efter jeg drak det salte vand, men prøvede igen. Ud af alle på holdet var jeg den sidste der fik sat gang i systemet, men det skete dog. Resten af dagen hvilede vi, man må ikke sove, og spiste meget let mad i form af en slags linse og ris-suppe.
Yderligere én gang i løbet af vores ophold lavede vi Kunjal Kriya, som beskrives som en praksis hvor man kaster vand op. Praksissen udføres om morgenen på tom mave. Igen drikker man lunket men mere saltet vand imens man sidder i skrædderstilling. Man prøver at drikke 6 glas vand eller indtil man ikke føler man kan holde det nede længere. Man kaster derefter vandet op. Hvis man har problemer med at få vandet op, kan man bruge sine fingre til hjælp.
Pranayama
Pranayama beskrives ofte som breath control eller vejrtrækningskontrol. Selvom dette tildeles, er rigtigt, dækker det ikke helt over hvad pranayama faktisk er.
Det skyldes at det ikke blot er oxygen vi trækker ind og ud af vores lunger. Men ordnet prana på sanskrit kan oversættes til livskræft. Så det er faktisk denne livskræft man arbejder med i Pranayama. Den direkte oversættelse af pranayama fra sanskrit er: kontrol af livskræften som din egen oplevelse.
Der findes en lang række af pranayamaer, nogle af dem er kun til Yoga Guruer som har opnået et højt niveau af oplysning (enlightenment).
Vi arbejdede en time direkte med pranayama om morgenen. Vores undervisning vekslede mellem teori og praksis. Nogle dage forklarede de en del teorier bag og andre gange lavede vi selv øvelserne. En anden meget vigtigt ting i pranayama er vores bandhaer eller låse, som de kan oversættes til på dansk. De anvendes dog oftest til øvede yogaudøvere. Der findes tre primære låse. Vores rodlås, mavelås samt hagelås. Vi lærte hvordan man tilføjer de forskellige låse i forskellige pranayama øvelser. På den måde kan man holde energien inde, og løfte den op til et chakra som er placeret højere oppe. Jeg må lave et indlæg om bandhaer også, så jeg kan uddybe meningen og deres funktioner lidt mere. Personligt elsker jeg pranayama og syntes de bidrager meget positivt til mit liv. Jeg laver selv pranayama øvelser dagligt og jeg føler de grounder mig og fører energien tilbage til mig selv. Hver pranayama har dens egne specifikke egenskaber samt effekter. Nogle af de primære øvelser vi lavede var: Yogic breath, Nadi Sodhana, Ujjayi, Bhastrika mm.
Jeg underviser i de forskellige teknikker på mine yogaretreats. Du kan finde en del åndedræts/pranayama øvelser i vores online yoga bibliotek. Jeg skriver også løbende artikler om emnet og du kan finde flere pranayama videoer i vores online yoga bibliotek.
Meditation
Meditation kan beskrives som: Tatra Part Yek Tantra. Uninterrupted flow of concentration is meditation. Uninterrupted being, no disturbance of anything. You just are.
En af de 8 grene af yoga er Pratyahara som kan oversættes som ”withdrawal of the senses”. Man lugter ikke noget, man hører ikke noget, man mærker ikke noget. Intet forstyrrer en overhoved. Man eksister og er bare uden forstyrrelse.
Vi arbejdede med forskellige meditations teknikker, men alle havde primært et fokus på at koncentrere sig og fokusere på noget bestemt. Man siger at der findes 112 måder at opnå meditationsstadiet. Vi arbejdede med både passive meditationer hvor man sidder stille samt aktive meditationer hvor man kan være i bevægelse.
Bl.a. arbejdede vi med stille guidede meditationer, bl.a. krops skanninger, chakra meditationer, 5 sanser meditationer. Vi lavede en del meditationer til forskellige mantraer også. Bl.a. skulle vi synge, hviske samt gentage mantraer i os selv. Én gang chantede (sang) vi 108 x AUM/OM. Yderligere har hvert mantra en forskellig betydning samt effekt når man gentager det med fokus og opmærksomhed.
Som yogi, burde man kunne side i den samme stilling/skrædderstilling uden at mærke noget i min. 3 timer og 45 min. Man kan ikke meditere hvis man tænker over at man har ondt eller andet.
Rent faktisk laver vi jo fysik yoga for at man kan sidde i meditation i mange timer. Det er vigtigt at sidde med lige ryg for at energien kan flyde frit + ens organer er rettet.
Jeg nød meget vores daglige meditationer. Bortset fra at flere andre på holdet valgte at se meditationstimen som en mulighed for at tage en lur og der blev hver dag snorket om kap hvilket jeg fandt ret forstyrrende….
Asana Hatha Yoga
Efter vores Shat Karma, Pranayama samt meditations undervisning er det tid til vores asana time. Asana beskriver de fysiske stillinger som vi i vesten ofte beskriver som yoga.
Om morgenen lavede vi Hatha Yoga. Ha står får sol samt yang energi og tha står for måne samt yin energi. Hatha Yoga beskriver altså både de fysiske men også mentale energier. Hatha er de modsætninger der eksisterer i vores liv. Varme, kulde, komfort/ubehag mm. Igennem Hatha Yoga skabes der altså balance og harmoni imellem energierne.
I yoga beskrives Asana som: Steady comfortable posture. Og skal praktiseres med: practice, patience samt continiously.
Man siger at der findes over 84 millioner forskellige stillinger. Der findes en stilling for alt i verden. Dog ifølge de gamle indiske skrifter er der imellem 15-32 alt efter hvilken tekst man tager udgangspunkt i.
Jeg elskede vores Hatha Yoga morgener. Men det var så ufattelig hårdt. Den hårdeste yoga jeg nogensinde har prøvet. Vi havde typisk én ”peak pose” som var ret svær men brugte 60 min på at varme de korrekte muskler op til stillingen hvor efter vi legede med stillingen og lavede en kort nedkøling og selvfølgelig altid efterfulgt af savasana.
Yoga Filosofi
Vores filosofi timer var spændende og vores underviser inspirerende. Yoga kræver virkelig meget dedikation samt disciplin. Og yoga er i den græd en mulighed for at lære dig selv bedre at kende. Dog skal man stadig studere yoga som en videnskab. Vores yogalærere har alle studeret yoga på universitetet samt studeret i længere perioder i ashrams med guruer.
I følge yoga filosofien betyder yoga: Union, kontrol, Samadhi. Union control samadhi. Union = body, mind, self, unity, oneness. Control = control, posture, pranayama, senses, meditation. Samadhi = Withdrawal of senses / stillness of the mind. Der er 8 grene af yoga som kan føre til Samadhi altså fuld oplysning og frihed. Yoga handler om at opnå samadhi.
Vismanden Pantanjali er den første til at skabe struktur i de gamle skrifter. Han har skrevet yoga sutraerne som betragtes som den originale yoga filosofi samt det historiske perspektiv. Det handler langt fra kun om den fysiske praksis yoga er, men meget mere om hele yogalivsstilen. Vi læste, chantede/sang og studerede over 50 sutraer/vers fra bogen, som gav et godt og dybere indblik i meningen med yoga og hele dens fundament. Pantanjalis yoga sutras handler primært om 3 ting der til føre en til Samadhi. 1. at fjerne urenheder samt ignorance fra ens sind igennem yoga sutraerne, 2. Hvordan man taler samt skriver på sanskrit 3. Fjerne urenheder fra ens krop igennem Ayurveda.